Visne blade giver togforsinkelser

Det er ingen overraskelse, at efteråret er kommet til Danmark. Men alligevel volder det store problemer for DSB's togtrafik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kombination af visne blade og våde skinner har skabt togforsinkelser hos både InterCity og InterCityLyn på op til 25 minutter flere steder i landet. Det skriver ekstrabladet.dk.

Det gælder forbindelser mellem Roskilde, Køge og Næstved, hvor Bane Danmark melder om forsinkelser på grund af løvfald. I DSB's eget blad "Ud & Se" findes forklaringen: 

 - De sammentrykkede blade danner en hinde, der kan sammenlignes med brun sæbe. Den fedtede masse oven på de blanke skinner betyder, at tog både har svært ved at bremse og ved at sætte i gang, står der i Ud & Se.

Bane Danmark har fire såkaldte løvfaldstroljer, der kører rundt og renser skinnerne for visne blade. Men det forhindrer altså ikke, at der kan forekomme forsinkelser.

 

England har fundet løsningen

I England har de indført en alternativ løsning, der skal håndtere problemet med de visne blade, hver gang efteråret kommer.

Få at undgå ubehagelige overraskelser i afgangstiderne har man indført en såkaldt 'efterårs tidszone', der starter i oktober og slutter i december. I perioden reguleres togafgangene til nye afgangstider, hvor de som regel kører fem minutter før, og ankommer få minutter senere.

 


Nyhedsoverblik