Virksomheder klædes på til rift om Femern

Femern Bælt byggeriet vil skabe en masse arbejdspladser og dem bliver der hård konkurrence om. En bevilling på 42 millioner kroner skal klæde virksomhederne, i vores region, på til at løbe med ordrerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om cirka 2 ½ år vil gravemaskinerne tage sine første spadestik i det, som vil resultere i en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland. I den forbindelse bliver der nu brugt penge på at beholde arbejdspladserne i regionale hænder.

- Det er et forsøg på, at vi her i regionen bliver mere konkurrencedygtige end folk, der kommer fra udlandet. Vi vil forsøge at motivere de regionale virksomheder til at deltage i arbejdet, så pengene ikke ender i de kinesiske, baltiske eller polske kasser, siger Stig Rømer Winther, direktør i Fonden Femern Belt Development.

De har netop modtaget en bevilling på 42 millioner kroner til projektet fra Region Sjælland og EU.

-Projektet går ud på at forberede virksomhederne på, at der i 2012-2013 kommer en stribe internationale entreprenørkonsortier, som får brug for en række lokale underleverandører. Der vil vi gerne forberede virksomhederne på, hvad efterspørgslen bliver og hvilke overvejelser man skal gøre sig, inden man går ind i et større samarbejde, siger Stig Rømer Winther.

Projektet henvender sig til regionens små- og mellemstore virksomheder og udføres i samarbejde med erhvervsrådene i regionen. De første seminarforløb begynder i maj måned.


Nyhedsoverblik