Det vi har sammen

Virksomheder går konkurs

Region Sjælland er den region, hvor flest virksomheder må lukke. Kalundborg, Vordingborg og Stevns ligger i top ti over kommuner med den højeste andel af lukkede virksomheder. Her lukker mellem 8 og 9% af de virksomheder, som åbner.

En af de største årsager til at virksomhederne går ned, mener eksperter, er fordi investorer ikke er villige til at lægge deres penge i regionen.

- En af de primære årsager er, at investorerne har et fokus på hovedstaden. Det er meget svært at få dem ud i regionen, man kigger primært i sin egen baghave, siger Mads Kragh, direktør i Væksthus Sjælland.  

Tal fra Vækstfonden viser, at Sjælland er den region med mindst risikovillig kapital, dvs. hvor investorerne ikke skal have sikkerhed i bygninger og maskiner, men blot tro på produktet, men det er tilsyneladende de forkerte produkter i regionen.

- Investorerne har generelt et fokus på IT og medicinalindustrien og den type virksomheder, er der ikke ret mange af i vores region og derfor er det svært at få investorerne her til regionen, siger Mads Kragh.

 

Tip os Har du et godt tip?