VIP-bordel smadret med køller

Ukendte gerningsmænd gik amok på et endnu uåbnet VIP-bordel ved Næstved. Bygningen har tidligere været den forsvundne svindeltiltalte Henrik Madsens private hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

VIP-bordellet på Udsigtsbakken i Appenæs har mange forventningsfulde kunder på hjemmesiden, men allerede inden åbningen har "Club Udsigten" været ramt af et angreb. Det skriver Sjællandske.

- Onsdag morgen kl. 00.06 får vi en henvendelse fra et vidne, som har set 3 - måske 5 - personer i en stor mørk bil. Den ene er iført mørkt tøj og en elefanthue. Han løber ud af bilen, og smadrer 35 ruder med en kølle, siger Niels Denny Sørensen, leder af lokalpolitiet.

Vidnet til angrebet måtte må springe for livet, da den store mørke bil forsøger at køre personen ned.

Niels Denny Sørensen oplyser, at politiet ikke har fundet nogle spor af gerningsmændene. De runderede i området efter midnat, men uden held. Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp til at finde gerningsmanden med køllen og hans venner i den sorte bil, oplyser Sjællandske.

 

/Ritzau


Nyhedsoverblik