Det vi har sammen

Vinteren kommer i november

Foto: TV ØST

Inden november måned er slut kan vinteren have holdt sit indtog og have pudret Danmark til i sne. Det viser en en ny prognose, der ser en hel måned frem.

Fra omkring den 16. november begynder der ifølge prognosen at ske noget med vejret. Temperaturerne vil gradvist være faldende - og måske kan vinteren kortvarigt snige sig ned over Danmark.

Det er dog først, når vi kommer frem til dagene omkring den 25. november, at der et klart signal i prognosen om, at den luft, der trænger ned over Danmark, vil være så kold, at nedbøren vil falde som sne. Det oplyser TV2 Vejrcenter.

- Det er data fra det danske vejrfirma ConWx der viser denne tendes i vejret, men kigger vi på de modeller, vi har her i vejrcenteret, så er tendensen den samme, fortæller Anders Brandt fra TV2 Vejrcenter.

Helt normalt, hvis vinteren kommer nu.

Det er faktisk helt normalt med vintervejr inden udgangen af november måned - og i de seneste seks vintre har vi altid haft den første sne til at falde inden kalenderen viste 21. november.

Det var i 2008 den første sne faldt så sent. Sidste år faldt den første sne en måned tidligere - allerede den 21. oktober - og den 23. november ramte vinteren Danmark med snestormslignede tilstande. Først over en måned senere omkring nytår slap vinteren igen sit greb.

Om det går sådan i år er endnu usikkert - men lige nu tyder meget på, at Danmark kan være pudret ind i sne inden november er slut.

    

Tip os Har du et godt tip?