Det vi har sammen

Vinteren holdt folk væk fra genbrugspladser

Foto: TV ØST

Der er de sidste par måneder afleveret betydeligt mindre affald end normalt på Kara/Noverens 15 genbrugspladser på Sjælland

Sne og frost er åbenbart ikke noget, sjællænderne kan få til at hænge sammen med at køre affald til genbrugspladserne. For selvom erhvervslivet fra årsskiftet fik fri adgang til at komme af med sit affald, og man derfor skulle forvente, at der totalt kom mere affald, så blev . Det skriver Dagbladet.

- I januar og februar fik vi kun 60 procent af den aktuelle mængde sidste år. Og det tilskriver vi altså vejret, siger genbrugschef hos Kara/Noveren, Finn Kjær.

Totalt set modtog genbrugspladserne omkring 3000 ton affald - hvoraf omkring en fjerdedel bliver brændt.

Finn Kjær tror simpelthen, at folk har undladt at køre affaldet til genbrugspladserne - og altså ikke, at de reelle affaldsmængder er faldet så markant. Noget, der styrker ham i den tro, er påsken.

Virksomheden modtag cirka 5000 ton haveaffald i påskedagene - og dertil kan så lægges andre former for afleveret affald.

Tip os Har du et godt tip?