Vinteren har kostet Guldborgsund 7,3 mio. ekstra kroner

Den lange og snefyldte vinter gør ondt i Guldborgsunds kommunekasse. Her er vinterbudgettet overskredet med 7,3 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om temperaturen er steget, så trækker vinteren kolde spor i Gulborgsunds kommunekasse. Her er vinterbudgettet overskredet med 7,3 millioner kroner.

Det skriver folketidende.dk.

10,3 millioner for meget

Overskridelsen af budgettet når egentligt op på hele 10,3 millioner kroner, men da der er sparet 3 millioner kroner på ydelser, der ikke kunne udføres på grund af vejret, havner overskridelsen på 7,3 millioner kroner.

Det er aftalt i kommunen, at udvalgene selv finansierer eventuelle overforbrug, og det ser ud til, at de 7,3 millioner kroner bliver taget fra asfaltbudgettet, men teknik og miljøudvalget har afvist det forslag.

- Det er den eneste mulighed, vi reelt kan se i budgettet, men det kan vi ikke forsvare. Asfaltområdet halter i forvejen bagud, det kan simpelthen ikke tåle at blive reduceret igen. Der er i forvejen sparet meget her, siger udvalgets formand Arne Graae Jensen (V) til folketidende.dk.

Tag pengene fra beholdningen

Han og det øvrige udvalg foreslår i stedet, at pengene hentes fra kassebeholdningen. Hvis ikke alle 7,3 millioner er brugt ved årets udgang, skal et eventuelt overskydende beløb betales tilbage til kassebeholdningen, lyder planen ifølge avisen.


Nyhedsoverblik