Det vi har sammen

Vinteren er startet – vejene saltes

Foto: TV ØST

Vintersæsonen startede natten til fredag, da Vejdirektoratets saltbiler måtte i aktion i Næstved.

Rimglatte veje kan være en forbandelse for de bilister, der stadig har sommerdæk på deres biler.

Det har de fleste efter alt at dømme stadig, men vintersæsonen blev natten til fredag skudt i gang, da Vejdirektoratet sendte deres saltbiler på gaden i Næstved, hvor Svingbroen over Næstved Kanal var ramt af rimfrost.

Det er en uge tidligere i år end sidste år, hvor rimfrosten først lagde sig på vejene den 11. oktober.

Den tidligere frost får nu Vejdirektoratet til at opfordre bilisterne til at køre mere forsigtigt – specielt hvis de skal tidligt afsted.

De gode råd

De har en række gode råd til trafikanterne.

1. Orienter dig om glatføreforholdene på vejene inden du kører hjemmefra. Enten via medierne eller på Vejdirektoratets egen side Vintertrafik.dk

2. Tag hjemmefra i god tid så du kan køre roligt og forsigtigt, hvis vejen er glat

3. Pas særligt på ved udsatte steder, hvor der er større risiko for glatføre. Det gælder specielt ved skovstrækninger, lavtliggende områder og på og under broer.

4. Bemærk at glatføre ikke altid kan ses. Kør derfor forsigtigt, også selv om vejen umiddelbart ser fin ud.

Du kan læse mere på Vejdirektoratets side vintertrafik.dk. Her kan du følge Vejdirektoratets saltning af veje og se, hvornår sneploven har været i gang, ligesom lokale og generelle vintermeldinger står angivet her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App