Ville sælge 100 pistoler til rockere

Foto: TV ØST

En 32-årig mand skal for Retten i Nykøbing Falster for våben, hash, ecstasy, skunk og børneporno. Han ville sælge 100 pistoler til rockere, lyder anklagen.

En 32-årig mand og to andre mænd er tiltalt ved Retten i Nykøbing Falster i et sagskompleks om 100 pistoler, et
skunkværksted, et halvt ton hash, børneporno og ecstasy.

32 pistoler blev ifølge anklageskriftet fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi bestilt hos en leverandør i Tjekkiet i 2008. Men pistolerne nåede aldrig frem til Danmark, hvor den anklagede altså ikke kunne levere, da det kom til stykket.

Politiet mener, at pistolerne skulle være anvendt "i rockerkredse på et ikke offentligt tilgængeligt sted".

De anklagede er tre mænd på 32, 39 og 42 år. En af dem skal have haft et regulært skunkvæksthus i en kælder i Nykøbing Falster, hvorfra manden også handlede med hash op til fem kilo, mener politiet.

En af de andre skal ifølge anklagen have distribueret børneporno fra formentligt et sted i Thailand i 2008. Politiet har tjekket flere computere og fundet frem til børnepornografiske filmsekvenser, som nogen har forsøgt at
slette.

Alle tre var ifølge anklagen sammen om at indsmugle en liter af stoffet piperonylmethylketon, som bruges til fremstilling af ecstasy-tabletter. Politiet vil prøve at bevise, at stoffet i 2008 blev smuglet fra Tjekkiet til Danmark og herfra videre til Holland i form af en vareprøve.

/ritzau/

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App