Ville køre fra politiet i ellert

Foto: TV ØST

Natten til fredag anholdt Midt- og Vestsjællands Politi tre unge i en lidt anderledes politisag fra Jyderup.

En ellert er ikke verdens hurtigste køretøj. Det fandt tre unge ud af natten til fredag, da de prøvede at flygte fra politiet i en stjålet ellert på Holbækvej i Jyderup. Det skriver Nordvestnyt.

Kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi Lene Madsen konstaterer:

- Ellerten kan ikke køre hurtigere end en politibil.

At to af de tre unge sad oven på ellerten under det optimistiske flugtforsøg gjorde med garanti heller ikke ellerten hurtigere.

Ellerten var forinden stjålet fra en adresse i Jyderup, og efter anholdelserne blev gerningsmændene afhørt af politiet.

Det drejer sig om en 18-årig mand fra København, en 16-årig dreng fra Roskilde og en 15-årig dreng fra Gandrup.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App