Villakvarter raser over ræs

I Ringsted raser beboerne i et villakvarter over fartsyndere, der drøner igennem gaderne. Beboerne kræver en mere sikker vej.

På Granvej, Hybenvej, Askevej og de øvrige villaveje i Sønder Parkvej-kvarteret er fart ikke populært.

- Man må jo springe til siden, når de kommer, siger pensionist Solveig Nielsen og fortsætter:

- Men så er det jo galt med fortovskanten, når man skal have rollatoren over, så er man jo bange for, at man ikke når det.

Alt for mange kører igennem kvarteret med meget høj hastighed. Men nu har beboerne nået grænsen for, hvor meget de vil finde sig i.

Derfor har 100 af dem skrevet til kommunen og til politiet for at kræve en mere sikker vej.

Medlem af miljø- og teknikudvalget i Ringsted Kommune, Thorkil Mølgaard (Venstre), vil nu se nærmere på, hvordan vejsikkerheden i Sønder Parkvej-kvarteret kan forbedres.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App