Vilde med Zumba

Blandt de mere utraditionelle motionsformer har én indtil videre være særlig populær i Kommunekampen: Det er zumba.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sorø gør det. Faxe gør det. Og snart gør Kalundborg det også. Det handler om det columbianske fitness-hit zumba, som for alvor har bidt sig fast som motionsform hos os kølige nordboere - og nu også i Kommunekampen.

Sjovt at forbrænde
Og det er ifølge zumbainstruktør Pia Gøtze ikke en tilfældighed.

- Du når det ud til mange. Alle kan være med, og når du danser og har det sjovt, så tænker du ikke over, du motionerer. Det er fedt med en sport, hvor man forbrænder kalorier uden, at man tænker over det, siger Pia Gøtze, som også er sundhedsambassadør for Kalundborg Knights.

Gratis arrangementer
Zumba er slet og ret en blanding af forskellige danse og aerobic. Blandt andet indgår salsa, hiphop og mavedans.

- Det er ikke lige som fodbold, hvor der en masse besværlige regler. Her danser du bare. Og det kan alle finde ud, påpeger Pia Gøtze.

D.20. april byder Kalundborg Knights på flere timers gratis zumba i Høng-hallen. Og dagen efter tager Faxe Fighters teten op, når de afholder gratis zumba-event i Haslev-hallen.

- Udover at have det sjovt, så kan man forhåbentlig forvente at smide en masse kalorier og selvfølgelig bidrage til, at vi vinder Kommunekampen, siger Pia Gøtze. 

250 Kalundborg-borgere har allerede tilmeldt sig arrangementet, men der er plads til mange flere.

 

 


Nyhedsoverblik