Vild politikørsel udløste raseri

Taxachauffør kritiserer politi: I er selv ude om, at folkemængden gik amok og smadrede politibil

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Taxachauffør Søren Nicolaisen fra Lov er hård i sin kritik af politiet: Hasarderet kørsel med hvinende dæk kl. halvfem om morgenen midt i Næstved by var medvirkende til, at en stor flok unge vendte deres vrede mod politiet og gik amok på en patruljevogn.

- Jeg og en kollega måtte springe væk for at undgå den accellererende politibil, og kort efter var bilen tæt på at ramme en pige, der i sidste øjeblik nåede at få sine ben med sig, siger Søren Nicolaisen.

Politiet i Næstved har ikke ønsket at kommentere beskyldningerne, og i følge vagthavende vil politiet vente på, at der kommer en formel klage.

Taxachauffør Søren Nicolaisen har ingen forståelse for, at man ødelægger en politibil, men at køre vildt gennem snævre gader ind mod en større menneskemængde, det er benzin på bålet, siger han.

 


Nyhedsoverblik