Var miljøundersøgelsen forkert, da Holbæk Kommune gav tilladelse til at opføre 10 store landmøller i Lammefjorden?
Det spørgsmål skal Østre Landsret i dag tage stilling til.
Her er både Holbæk Kommune og Naturklagenævnet under anklage fra 15 lokale beboere, når Østre Landsret onsdag tager stilling i en principiel sag om opstilling af store vindmøller på land.
Stridens kerne er 10 vindmøller på 127 meters højde, som svenske Vattenfall Vindkraft har opført i Lammefjorden med tilladelse fra Holbæk Kommune. Hver mølle er på 2,3 MW.
Naturklagenævnet har efter protester fra møllernes naboer godkendt kommunens tilladelse.
Holbæk Kommunes tilladelse til at opføre 10 store landmøller i Lammefjorden bliver afprøvet i Østre Landsret.
Både Holbæk Kommune og Naturklagenævnet er under anklage fra 15 lokale beboere, når Østre Landsret onsdag tager stilling i en principiel sag om opstilling af store vindmøller på land.
Stridens kerne er 10 vindmøller på 127 meters højde, som svenske Vattenfall Vindkraft har opført i Lammefjorden med tilladelse fra Holbæk Kommune. Hver mølle er på 2,3 MW.
Naturklagenævnet har efter protester fra møllernes naboer godkendt kommunens tilladelse.
Men da projektet undervejs blev ændret, burde kommunen have lavet en ny miljøvurdering af støjniveauet og skaderne på naturen - en såkaldt VVM-undersøgelse. Det mener en af sagsøgerne, planteskoleejer Boye Jensen.
Han var indtil januar formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, men har opgivet formandsposten, efter at møllerne begyndte at snurre.
Han får simpelthen ikke sovet ordentligt om natten på grund af støjen, forklarer han.
- Der er nogle vanvittige støjgener, specielt når propellen peger hen mod vores bolig. Det er virkelig alvorligt, for man får ikke tilstrækkeligt af den dybe søvn, som er nødvendig for at klare hverdagen, siger Boye Jensen.
Møllerne, der leverer el svarende til 12.000 husstandes forbrug, blev sat i drift for halvanden måned siden.
Advokat Per Overbeck repræsenterer sagsøgerne i sagen mod Naturklagenævnet.
Han siger, at der både er en regelkonflikt mellem danske regler indbyrdes og mellem danske regler og EU's skrappe regler om fuglebeskyttelse.
Derfor verserer sagen også ved landsretten i første instans og ikke byretten, fordi den er principiel. Og afgørelsen kan sagtens få præcedensvirkning, hvis den falder ud til klagernes fordel, mener Per Overbeck.
- Men hvis den indtager samme standpunkt, som landsretten har gjort i et par tilsvarende sager, får den ikke meget præcedens - for så anker mine klienter til højesteret, siger advokaten.
Naturklagenævnet (i dag Natur- og Miljøklagenævnet) repræsenteres af Kammeradvokaten, som er statens advokat.
/ritzau/