Vil investere i Femern-bro

Foto: TV ØST

Pensionskasser er klar til at investere milliardbeløb i en broforbindelse over Femern Bælt.

Få dage før politikerne siger ja eller nej til en bro over Femern Bælt, erklærer en række store danske investorer sig rede til at investere et milliardbeløb i projektet.

Pengetanke som ATP og PKA øjner nemlig ifølge dagbladet Børsen en mulighed for at sikre sig solide afkast mange år ud i fremtiden.

- Hvis rammebetingelserne er i orden, så er vi bestemt interesseret. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget konkret endnu, siger ATP's direktør, Lars Rohde, om Femernbro-projektet.

Også PKA er interesseret.

- Afkastet på sådan et projekt har ikke den store sammenhæng med aktier og obligationer, hvilket bidrager til risikospredning, og det er noget af det, vi går efter, siger PKA's investeringsdirektør, Michael Nellemann Pedersen.

Den danske regering presser på for at få en beslutning om broforbindelsen til Tyskland, og en afgørelse ventes i næste uge. EU har tilkendegivet at ville støtte projektet med omkring 10 af de 30 milliarder kroner, som projektet ventes at ville koste.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App