Vil ikke sælge softguns til 14-årige

TV2 ØST har testet legetøjsbutikker i Næstved, og her holder de loven om kun at sælge softguns til unge over 18 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Softguns eller det de profesionelle kalder "hardball"våben kan give alvorlige øjnskader, siger øjenlæge Jon Peiter Saunte, der i dag ser dobbelt så mange øjenskader som for to år siden:

- Vi har fulgt op på de børn, som har været på hospitalet med skader fra softguns, og det vi kan se, er at skaderne kan have nogle langtidseffekter, der kan give grøn stær. Det kan på længere sigt give blindhed, siger Øjenlæge Jon Peiter Saunte fra Hillerød Hospital.

 TV2 ØST sendte to 14-årige drenge i byen i Næstved efter softguns, som man skal være 18 år for at købe. Og både i butikken X-stra og i Legekæden blev de afvist.

- De spurgte, om vi var 18 og havde legitimation. Så vi kunne ikke købe, siger Christian Dyrvig Wendelboe, der går i 8. klasse.

Salgsassistent i Legekæden i Næstved, Henrik Holse, siger:

- De her våben kan selvfølgelig være farlige, hvis man ikke har maske på og det rette sikkerhedsudstyr. Og de er ikke for børn, derfor sælger jeg ikke til 14-årige. Det ville i øvrigt være en overskridelse af våbenloven.

 


Nyhedsoverblik