Det vi har sammen

Vil have Køb Dansk Politik på Storstrømsbro

Foto: TV ØST

Den nye bro over Storstrømmen skal bygges af danskere, kræver 3 lokale borgmesterkandidater fra Socialdemokratiet.

Det skal ikke være polske, tyske eller svenske håndværkere, der skal bygge den nye bro over Storstrømmen.

Sådan lyder kravet fra 3 socialdemokratiske borgmesterkandidater fra Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner.

Det fortæller P4 Sjælland.

Arbejdet skal ender på danske hænder

I et brev til transportminister Henrik Dam Kristensen (S) opfordrer de 3 kraftigt til at sikre, at arbejdet med at bygge broen ender på danske hænder – for eksempel ved at sikre danske løn- og arbejdsvilkår.

- Det er utroligt vigtigt, at vi får sat fokus på, hvordan vi får skabt arbejdspladser i Danmark. Og her ser vi Storstrømsbroen, som en helt unik mulighed for, at få skabt gode, danske arbejdspladser i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner, siger Martin Leider Olsen, der er borgmesterkandidat i Vordingborg Kommune til radiostationen.

Også Bo Abildgaard fra Guldborgsund Kommune og Holger Schou Rasmussen fra Lolland Kommune står bag opfordringen til ministeren.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App