Det vi har sammen

Vil have hurtigforbindelse mellem Lolland og Fyn

Foto: TV ØST

Det er ikke kun Tyskland, som lollikerne snart skal have hurtig adgang til. En række politikere arbejder nu også på en hurtigere forbindelse til Fyn.

Femern forbindelsen vil gøre det lynhurtigt at komme fra Lolland til Tyskland. Men for at få det optimale ud af forbindelsen arbejder en række politikere nu på at få en hurtig forbindelse fra Lolland til Fyn. Det vil ifølge folketingspolitiker Flemming Bonne (SF) være en gylden mulighed for Lolland.

- Du kan komme fra Nakskov til Odense på en time og tyve minutter. Væsentlig hurtigere end du kan komme til hovedstaden. Og det åbner jo et helt nyt perspektiv i forhold til bosætning og pendling, siger Flemming Bonne.

Forslaget blev præsenteret på et pressemøde i dag.. Det byder blandt andet på nye hurtigfærger og en opgradering af vejene fra Tårs ned til motorvejen på Lolland. Og på trods af, at det er et milliard-projekt så tror politikerne på planen.

- Jeg tror det er meget realistisk. Det er realistisk på den måde, at nu tror jeg, at der er nogen, der begynder at regne på, hvor mange kunder det her vil tilføre Fermen Bælt, som jo er brugerfinansieret, siger Flemming Bonne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App