Vil forhindre oversvømmelse

Stadig flere landmænd frygter oversvømmelse og presser i fællesskab kommunerne, så de husker at rense vandløbene. Det skal sikre, at vandet kan løbe væk, når regnen vælter ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste sommer måtte mange husejere og landmænd se misfornøjede til, mens vandet bare steg og steg på deres jord og ødelagde indbo og afgrøder efter det ene skybrud efter det andet.

Et af problemerne sidste sommer var å-løbene, der efter sigende var misligeholdt og derfor groet til. Det betød, at vandet ikke kunne løbe væk, når regnen væltede ned.

For at undgå, at det sker igen, har flere landmænd slået sig sammen i små grupper, der skal lægge pres på kommunerne, så de husker at rense vandløb, der for eksempel gror til

- Det seneste års tid har man flere steder oprettet å-laug, så landmændene kan gøre kommunerne opmærksomme på, hvis der er vandløb, der ikke er blevet vedligeholdt, siger Poul Fritzner, formand for Region Østlige Øer og med i bestyrelsen hos Dansk Landbrug til TV2 Øst.

Andre steder går landmændene sammen med embedsmænd fra kommunerne langs vandløbene en eller to gange om året for at holde øje med, om vandløbene er groet helt til eller om vandet faktisk kan løbe væk, hvis regnen vælter ned.

Mange landmænd kunne ikke bruge deres jord, da de sidste år blev ramt af oversvømmelser.

 

 


Nyhedsoverblik