Vil bevare transformatortårne

Carsten Hansen fra Oreby fik sig et chok, da SEAS-NVE ville rive et transformatortårn ned, der står ude foran hans hus. Derfor gik Carsten Hansen i aktion

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Transformatortårnet i Oreby er 2,5 kvadratmeter stort og syv meter i bredden. Det lyder nok ikke af meget, men for Carsten Hansen er det ikke bare et gammelt udtjent tårn.

 

- Tårnet har stået herude, siden det blev bygget i 1925. Jeg vil nærmest kalde det for kulturelt arvegods, der skal have lov til at blive stående, siger Carsten Hansen, som bor i Oreby.

 

Ville rive tårnet ned

 

Derfor fik Carsten Hansen sig noget af et chok, da SEAS-NVE mødte op med store entreprenørmaskiner, som skulle jævne tårnet med jorden. De fleste af transformatortårnene bliver nemlig ikke brugt, efter elkablerne blev gravet ned i jorden. Men der sagde Carsten Hansen stop. Tårnet skulle bevares.

 

- Jeg fik ringet til SEAS-NVE med det samme og fik sat en stopper for nedrivningen, siger Carsten Hansen.

 

Ejer af transformatortårn

 

Carsten Hansen fik stoppet entreprenørerne.

 

- Vi kan godt forstå, at han gerne vil have tårnet bevaret. Det har vi ikke noget imod. Vi vil gerne overdrage tårnet til ham, og han kan få det kvit og frit, så længe han overtager vedligeholdelsen af det, siger Lars Jesper Jensen, der er Teamleder hos SEAS-NVE.

 

Carsten Hansen kan derfor nu kalde sig ejer af et transformatortårn. Det er dog endnu ikke blevet besluttet, hvorvidt tårnet kan få lov til at blive stående, hvor det står, eller om det skal flyttes ind på Carsten Hansens egen grund. )


Nyhedsoverblik