Vikarer bliver snydt

Ifølge fagbladet FOA leverer et vikarbureau billig pleje til flere af regionens kommuner ved hjælp af lønfusk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Vikarbureauet SOS Vikar leverer lavpris-tilbud på ældrepleje i en lang række af landets kommuner, men bureauet underbyder konkurrenterne ved hjælp af fusk, skriver Fagbladet FOA torsdag. Ifølge DR Sjælland leverer bureauet blandt andet ældrepleje i Stevns, Næstved, Ringsted, Faxe og Guldborgsund Kommune.

Efter overenskomsten har vikarerne ret til kørselspenge, men dem er SOS Vikar ikke meget for at udbetale.

"Jeg kunne få mange vagter i SOS Vikar, hvis jeg bare ville give afkald på mine kørepenge. I modsat fald var der ikke meget arbejde at få," fortæller social- og sundhedshjælper Marianne Petersen.

SOS Vikar sparer op til 380 kroner på en vagt, hvis bureauet ikke udbetaler kørselspenge til vikaren, og det giver konkurrencefordele. Derfor raser andre vikarbureauer over at miste opgaver i kommunerne til SOS Vikar.

"Jeg hører jo fra vores egne ansatte, at de ikke har fået penge for kørsel i SOS Vikar," siger direktør i ActivCare Torben Evald. Han peger på, at vikarerne ikke tør klage af frygt for at mistet jobbet.


Nyhedsoverblik