Det vi har sammen

Vigtig dag for Sjællands sygehuse

Foto: TV ØST

Sundhedsministeren forhandler i dag med en gruppe regionspolitikere fra Region Sjælland.

Klokken 14 og en time frem. Det er den tid, der er sat til at mødet mellem sundhedsminister Jakob Axel Madsen og regionspolitikerne.

Ministeren er på forhånd kritik overfor regionspolitikernes sygehusplan, der i vid udstrækning går ud på at bevare de små sygehuse.

Hidtil har regionsrådet været enige om det udgangspunkt. 40 ud af rådets 41 medlemmer har stemt for regionsrådets sygehusplan. Men nu tyder noget, at der sker en opblødning.

- Ja, jeg er faktisk parat til at bløde op - vi skal jo i dialog for at komme videre, siger den radikale gruppeformand Ingelise Hansen til P4 Sjælland.

Hun forudser at ministeren fortsat vil sige nej til at give penge til at modernisere det han mener er alt for mange sygehuse i Region Sjælland, hvis regionen ikke bløder op:

- Det vil være skæbnesvangert for os hvis vi ikke får del i ministerens milliarder. Så kan vi ikke bygge nyt og udvikle vores sygehuse, siger den radikale gruppeformand.

Men den socialdemokratiske topfigur Tommy Kamp er ikke parat til at bløde op - han står fast på den sygehusplan, et stort set enigt regionsråd har vedtaget:

- Hvis ministeren vil bestemme hvor mange sygehuse vi skal have, så kan han ligeså godt nedlægge regionsrådene. Så må han selv gøre det beskidte arbejde, og fjerne de sygehuse, han mener er overflødige, siger Tommy Kamp.

[video:flv:090313_kamp.flv]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App