Vig Festivalleder advarer leverandører

Skal de små festivaler overleve krisen, så skal leverandørerne vise tillid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er også hårde tider for landets små festivaler. Men den situation vil kun forværres, hvis leverandørene begynder at kræve forskudsbetaling og bankgarantier for deres ydelser. Sådan lyder det fra Vig Festivalleder Morten Weideman.

- Hvis vi bliver mødt med krav om bankgarantier eller deponering, ser vi det som mistillid, og så mister vi lysten til at handle med de leverandører, siger han til dagbladet Nordvestnyt.

Morten Weideman mener, at netop forskudsopkrævninger er et sandsynligt fremtidsscenarie, men altså en helt forkert strategi.

Uroen i festivalbranchen kommer blandt andet i kølvandet på Ringsted Festivalens betalingsstandsning.

 


Nyhedsoverblik