Vig Festival mister hovednavn

Sangerinden Natasja Saads mistede livet i en tragisk trafikulykke natten til søndag. Hun havde en travl sommer med festivaloptrædener foran sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kom som et chok for de fleste, da nyheden om sangerindens død ved en trafikulykke på Jamaica nåede Danmark søndag morgen. Lige nu sunder festivalarrangører sig over nyheden.

- Det er med største sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at sangerinden Natasja Saad er afgået ved døden - udtaler formanden for Vig Festival; Anders Moestrup. Lige nu er vi meget berørte af den tragiske ulykke og vores tanker går til hendes pårørende. Pt. sunder vi os og vil først senere på ugen overveje situationen.

Natasja skulle have spillet på scenen, "Hønsehuset", søndag aften.

Besøg Natasjas Myspace-side, hvor det er strømmet ind med hilsener til sangerinden og hendes nære


Nyhedsoverblik