Det vi har sammen

Vidner dyttede og vinkede til traktorfører

Foto: TV ØST

Flere vidner forsøgte at gøre den 64-årige nu afdøde mand opmærksom på, at der kom et tog, men han opdagede dem ikke.

Trods vink og dyt lykkedes det ikke vidner til en tragisk ulykke at standse 64-årige Kurt Sørensen, der befandt sig på skinnerne på Kalundborgvej tirsdag formiddag i Holbæk.

Kurt Sørensen var på arbejde for Holbæk Kommune og i gang med at slå græs ved skinnerne, da hans traktor kort før klokken 10 blev ramt af et tog, der var på vej ind til Holbæk Station.

Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi har talt med flere vidner, der holdt stille ved bommene, og som gav sig til at dytte og vinke til den 64-årige mand, da de så, at der var fare på færde, men han opdagede dem ikke, lyder det fra politiets kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard.

Teknikken virkede

Traktoren holdt på tværs af skinnerne, da toget ramte, og Kurt Sørensen døde på stedet.

Både Havarikommissionen, Arbejdstilsynet og Banedanmark brugte tirsdagen på at undersøge stedet, og de foreløbige konklusioner er, at teknikken virkede.

- Det ser ud som om, at alt materiellet virkede, og det bliver også bekræftet af de vidner, der jo holdt stille, fordi bommene var nede. De enedelige rapporter er ikke færdige endnu, men det tyder på, at traktorføreren ikke var helt opmærksom, da han befandt sig på banelegemet, og det fik desværre fatale følger, siger Martin Bjerregaard.

00:47 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App