Vidnebeskrivelse fældede indbrudstyv

Foto: TV ØST

En indbrudstyv blev i går anholdt med lejligheden proppet med varme tyvekoster.

En 18-årig mand fik i nat lov til at overnatte i arresten, efter han i går blev anholdt i Kalundborg.

Sagen startede, da et årvågent, kvindeligt vidne undrede sig over to mænd, der bar blandt andet et stort tv og en vadsæk på gaden i byen. Hun ringede til politiet – og kun to minutter senere fik de anmeldelse om et indbrud, hvor blandt andet et stort tv var blevet stjålet.

Fandt tyv

Politiet kørte til området for at lede efter mændene, og udfra vidneudsagn kunne politiet følge mændenes spor, indtil de fandt en 18-årig mand, der passede på beskrivelsen af en af tyvene.

I den 18-åriges lejlighed fandt politiet det TV, som var stjålet fra lejligheden, og som den anholdte havde båret gennem byen. Den anden mand med vadsækken  - der blandt andet indeholdt en bærbar pc - fandt politiet ikke i første omgang.

Den unge mand fremstilles onsdag i grundlovsforhør.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App