Vidne og medarbejdere rystede efter røveri

03:03

Et knivrøveri i Kiwi Minipris i Hørve tirsdag aften og et i Superbrugsen i Svinninge mandag kom bag på både et vidne, der stod ved kassen, samt de medarbejdere, der var på job. De ansatte får onsdag psykologhjælp oven på hændelsen.

Både medarbejdere, der var på job i Kiwi Minipris i Hørve tirsdag aften, og et vidne, der handlede i Superbrugsen i Svinninge mandag, er rystede over at have oplevet et røveri på alt for tæt hold.
 
Røveriet Superbrugsen i Svinninge skete mandag aften omkring klokken 20.10, hvor en kunde var ved at lægge sine varer op på båndet.
 
- Jeg mærkede en stryge forbi bag  mig og ser, at han tager en kniv, som han har nede langs låret op og truer ekspedienten med. Jeg havde slet ikke set det komme, lyder det fra kundne, som ønsker ta være anonym, og som dagen derpå fortæller, at hun er meget berørt af situationen.
 
En grim oplevelse
 
Manden var iført en elefanthue og truede sig til kassebeholdningen, hvorefter han gik derfra.
 
Anders Nielsen er souschef i Kiwi Minipris i Hørve, der var udsat for væbnet røveri tirsdag aften klokken 21.15.  Her kom en mand med ansigtet dækket af en elefanthue ind i forretningen og truede personalet med kniv. Han fortæller, at de medarbejdere, der var på arbejde i aftes er rystet oven på hændelsen.
 
- De sidder her til eftermiddag til samtale med en psykolog. Det har været en grim oplevelse for dem, siger han.

Politiet fortæller, at de endnu ikke har meget at gå efter i sagerne, men at de naturligvis arbejder videre efterforskningen onsdag. Vagtchefen understreger, at politiet gerne vil have henvendelser fra borgere, der måske ved noget om røveriet.

Bølge af røverier

Nordvestsjælland har de seneste dage været ramt af fire røverier, hvor sortklædte mænd maskeret med elefanthuer går igen i beskrivelsen af gerningsmændene.

Det er dog endnu for tidligt at sige, om det er den samme mand, der står bag røverierne, fastslår politiet.

Mens det tirsdag eftermiddag og aften gik ud over Kiwi i Hørve og Netto i Vig, så blev Superbrugsen i Svinninge og apoteket i Jyderup udsat for røverier mandag eftermiddag og aften.

Beskrivelse af røveren fra Hørve

Røveren fra Hørve beskrives på følgende måde:

  • Mand
  • 170-180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Talte dansk
  • Ved røveriet iført sort beklædning og ansigtet dækket med en elefanthue.

Gerningsmanden forlod stedet ad Nørregade.

Oplysninger om røveren bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App