Vi vil have folkekirken til at give os syndsforladelse

Stadig flere danskere vil bruge kirken til at få tilgivelse for deres synder. Nu vil biskopper sætte det i system.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Religiøse vil have Guds hjælp

Flere og flere præster i folkekirken tilbyder skriftemål til sognebørn, skriver Kristeligt Dagblad.

- Vi oplever, at der er en større efterspørgsel på en form for personlig samtale, hvor man indbygger et ritual til syndsforladelse. Nogle perioder er mere alvorlige end andre, og i påsken havde jeg en fire-fem stykker. Vi overvejer, om vi skal lave om på det offentlige skriftemål om søndagen og tage det i en mindre forsamling i løbet af ugen, det vil sige gøre det mere privat, fordi det lader til, at folk har det ønske, siger sognepræst ved Kristkirken i Kolding Per Damgaard Pedersen.

Også biskop i Lolland-Falster Stift Steen Skovsgaard og biskop i Viborg Stift Karsten Nissen bekræfter den stigende interesse for skriftemål.

- Jeg tror, det skyldes, at det personlige ansvar fylder meget i vores tid, mens de fælles normer fylder mindre. Derfor står man selv med ansvaret for det, der gik galt i livet. Og der er nok flere, som får øjnene op for det frisættende, der ligger i syndernes forladelse og skriftemålet, siger Karsten Nissen.

Ungdomspræst: Giver andre ansvaret

Ungdomspræst ved Brorsons Kirke i København Per Ramsdal er en af de præster, der tilbyder skriftemål.

- Der er en kæmpe værdi i, at tilgivelsen kommer udefra. Når jeg har gjort noget forkert, skal jeg ikke selv sørge for at slå en streg over det, nej, det gør en anden. Og det betyder meget for de unge, siger han.

Et skriftemål består af to elementer: Syndsbekendelse, hvor den skriftende person fortæller det, der skal bekendes, og "absolution", hvor præsten tilsiger personen syndernes forladelse. Lektor ved Teologisk Pædagogisk Center og sognepræst ved Marmorkirken i København Mikkel Wold har tilbudt skriftemål i fem-syv år.

- Mange vil forbinde skriftemål med den katolske kirke, men Luther var ikke tilhænger af, at man fjernede skriftemålet, tværtimod. I Den Store Katekismus understreger han meget klart, at man ikke må fjerne skriftemålet. Men folkekirken har desværre i mange år ignoreret et element, som Luther understregede vigtigheden af, siger Mikkel Wold.

Fra sin undervisning på Teologisk Pædagogisk Center oplever Mikkel Wold dog nu en stigende interesse for skriftemålet:

- Der burde helt sikkert være flere, der benyttede sig af det. For et skriftemål understreger, hvad tilgivelse er for noget, og at jeg ser hele mit liv i øjnene.


Nyhedsoverblik