Det vi har sammen

Vi har altid været bedre til drenge

Sådan sagde plejefaren til en pædagog, da han skulle sige farvel til de tre piger, der siden har meldt ham til politiet for sex-misbrug. Det har pædagogen i dag forklaret i retten.

Ifølge forklaringen er den kvindelige pædagog på besøg i hjemmet, da hun spørger plejefaren, hvordan han har det med, at pigerne skal "flytte hjemmefra". Manden svarer, at flytningen ikke rør ham, og at han og konen altid har været bedre til drenge. Svaret overrasker pædagogen. Den ene af pigerne har boet hos plejefaren fra 1999 til 2002. De to andre piger har boet hos ham fra 1999 til 2004.

Pædagogen, der flere gange har besøgt hjemmet i Skælskør, beskriver stemningen som trykket. Hun fortæller, at plejemoren lod til at være fuld. Hun fortæller også, at plejeforældrene ydmygede børnene ved bordet. Plejeforældrene har ifølge pædagogen mobbet børnene med, at de spiste som dyr.

Under den kvindelige pædagogs forklaring lægger plejefaren ikke skjul på, hvad han mener om hende. Hans ansigts-mimik udstråler foragt. Omvendt lader pædagogen heller ikke til at have meget til overs for plejefaren.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App