Vi flygter fra folkekirken

Se hvor medlemmerne falder fra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kirkeskat, ateisme og dødsfald blandt trofaste troende er i stigende grad med til at få borgerne i vores region til at droppe Folkekirken.

Antallet af medlemmer af folkekirken er her i regionen faldet med mere end 11.000 over de sidste tre år – heraf omkring 3.000 alene det seneste år. Af dem er en del døde – mens mange andre aktivt har meldt sig ud eller har besluttet, at deres børn ikke skal døbes.

I alt er der kommet knap 7.000 flere ikke-medlemmer i løbet af de tre år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som TV2 Øst har gennemgået.

Værst ser det ud for Lolland Vestre Provsti. Her er antallet af medlemmer faldet med 1651 de seneste tre år.

Ifølge Kristeligt Dagblad er det også tendensen på landsplan. I alt meldte 13.587 personer sig ud af kirken på landsplan i 2011.

Og tendensen er bekymrende, siger lektor i teologi ved Københavns Universitet, Hans Raun Iversen, til avisen:

- Vi har set den udvikling over de seneste 40 år, men den har ligget rekordhøjt de seneste år. Man kan sige, det er små tal. Men alt andet lige svarer det til, at en større provinsby har forladt kirken sidste år, siger han til Kristeligt Dagblad.


Nyhedsoverblik