Vi fastholder flest unge af anden entisk baggrund på uddannelserne

Region Sjælland oplever i lighed med andre danske regioner et stigende frafald på ungdomsuddannelser, men nye tal i Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009 viser, at Region Sjælland er bedre end de øvrige regioner til at fastholde unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

I Region Sjælland er gennemførelsesprocenten for elever med udenlandsk herkomst - i modsætning til de andre regioner - på niveau med procenten for elever med dansk herkomst. Det kan blandt andet skyldes, at fx EUC Sjællands Køge-afdeling, for at fastholde unge med anden etnisk baggrund end dansk, har prioriteret at sende medarbejdere på kurser og konferencer. Det har givet medarbejderne et indgående kendskab til de problematikker, der vedrører skole, arbejdsmarked og unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Tal i Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009 viser, at 95 pct. af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Udfordringen er derfor at mindske frafaldet for at nå målet om, at 95 pct. af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

 


Nyhedsoverblik