Specialklasseelever mister lærer

Foto: TV ØST

En gruppe specialklasselever med problemer som ADHD og autisme får igen vendt op og ned på deres liv.

Trods skolens løfter står elever til at miste en af de få  lærere, som de har tillid til.

- Jeg tror ikke, at nogen i en normal klasse ville tænke over, at det var en ny lærer. Det er mere med at have et ordentligt forhold til læreren, når man går i specialklasse, siger Tobias Kanstrup, der er elev på Søndre Skolen.

- Det er hele deres verden, der styrter i. Børnene tror det er dem, der har været uartige. Det er igen et nederlag. Folk kan ikke lide os, vi er bare de dumme børn, siger Gitte Pedersen, der er mor til en af eleverne i specialgruppen på Søndre Skole.

En særlig gruppe på 20 elever er samlet på Søndre Skole i Rødbyhavn. Børnene har alle problemer som ADHD og autisme. Derfor har de meget svært ved forandringer. På trods af det, er de blevet flyttet rundt på forskellige skole for endelig for halvandet år siden at ende i Rødbyhavn. Her blev børnene lovet andre tider.

- De har ikke overholdt, det de har lovet til at starte med. Her skulle være roligt med voksne de kunne stole på der blev. Det har de ikke levet op til, siger Gitte Pedersen.

Det er faldende elevtal i de almindelige klasser, børnene står til at miste deres lærer.

- Havde de her udefra kommende faktorer som faldende elevtal ikke været her, så havde vi jo ikke stået i denne her situation, siger Annette Rasmussen, der er afdelingsleder i Rødbyhavnafdelingen på Søndre Skole.

Det er netop specialklasselæreren, der står til at blive fyret, fordi han ikke har en læreruddannelse.

- Enten kan du tackle opgaven og går ind med hele hjertet, eller også kan du ikke. Det kan et stykke papir ikke lave om på. Du kan ikke uddanne dig til at varetage denne her opgave, siger Gitte Pedersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App