Vi drikker for meget

Foto: TV ØST

4 ud af 10 danskere mener, at vi drikker for meget. Men langt færre - kun 2 ud af 10 - mener at det er noget samfundet skal blande sig i. Drikker du for meget, og er det overhovedet et problem? Deltag i debatten her.

20 til 30 genstande på en uge. Sådan ser ferietiden ud for Kim og Maria Stendorf fra Slagelse. Men også i almindelige uger er forbruget for de to vinklubmedlemmer væsentligt over sundhedsstyrelsens anbefalinger

- Nu har vi jo interesseret os for vin i plus tyve år, så hvis noget kunne gå galt, så var det sikkert gået galt allerede. Så det holder sig på et niveau, hvor vi siger - det vil vi ikke gå og bekymre os om, fortæller Kim Stendorf.

Men det er ikke problemløst, at hælde for meget vin i glasset alt for mange gange. Det mener blandt andet Anne-Marie Hjortholm, som underviser i alkoholens virkninger.

- Der er mange af de her sygdomme, man får af at drikke de kommer lidt snigende. Blandt andet forhøjet blodtryk, hjerteproblemer osv. Der er masser af sygdomme, der kommer snigende, understeger hun.

Ægteparret anerkender, at der er en risiko forbundet med deres hobby, men ikke én, der vil få dem til at ændre vaner.

Hvor meget drikker du om ugen – og er det et problem, når indtaget sniger sig over de tilladte 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd? Skriv din mening i kommentarfeltet her nedenfor.

03:00 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App