Det vi har sammen

Vestmotorvejen skal sænkes

Foto: TV ØST

Bro over motervejen er for lav, og derfor vil vejdirektoratet nu grave motorvejen længere ned, så frihøjden bliver større.

Vejdirektoratet påbegynder tirsdag d. 25. maj vejarbejder på Vestmotorvejen ved Vemmelev. Kørebanen i begge retninger skal sænkes 14 cm for at skabe tilstrækkelig frihøjde under broen "Stationsvej Vemmelev".
Sænkningen af vejen foretages i to etaper, og der startes med sporene i den vestgående retning.

Trafikken samles derfor først i det østgående spor, indtil sænkningen er færdig i det vestgående. I etape to skal kørebanen i østgående retning sænkes og her ledes trafikken over i det vestgående spor.

Arbejdet forventes afsluttet d. 19. juni.

Af hensyn til trafikanternes og vejarbejdernes sikkerhed er hastigheden nedsat til 50 km/t. på strækningen.

 

Tip os Har du et godt tip?