Nakskov kæmper for livet

Nakskov kæmper for livet efter lukningen af Vestas. Tirsdag aften diskuterede borgere og politikere Lollands fremtid - og vi var med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland prøver at finde en fremtid. Den 26. oktober sendte Vestas en chok-bølge gennem i hele landsdelen.
Vindmøllefabrikken lukkede og slukkede. 430 medarbejdere mistede deres job.

Tirsdag aften er borgere, politikere og øens erhvervsliv samlet for at finde en vej ud af krisen.

Da vindmøllefabrikken lukkede og slukkede mistede 430 medarbejdere deres job.  Arbejdsløsheden er nu steget markant - og de fyrede har svært ved at finde et nyt job.

Da Vestas lukkede, mistede Jørgen Surendran sit job.

- Det var hårdt, men alligevel var jeg optimistisk. Jeg tænkte, at jeg hurtigt kunne finde et andet arbejde. Nu er jeg ikke optimistisk mere, siger Jørgen Surendran.

Han har nu allerede skrevet syv jobansøgninger.

- I går har jeg været helt oppe i Køge på nogle byggepladser og søge arbejde. Hvis det bliver nødvendigt, så skal vil jeg også søge længere væk. Jeg kan ikke sidde og vente på, at der kommer et arbejde til mig, siger Jørgen Surendran

Det er svært at få arbejde på Lolland. Hos fagforeningen 3F er 30 procent af medlemmerne nu arbejdsløse.

- Situationen ser vanskelig ud. Da Vestas lukkede var vi et kort øjeblik sendt til tælling. Men nu er vi ved at rejse os igen. Vi har prøvet noget, som var værre, så vi skal nok komme igen, siger Jess Hansen, der er formand i 3 F Vestlolland.

Hos en af de lokale ejendomsmæglere frygter man, at endnu flere huse nu bliver sat til salg.

- Vestas gør det bare lidt mere surt. Det var jo ikke noget at råbe hurra for i forvejen, og det lider vi generelt set under, når vi kommer ud i provinsområdet, siger Per Budek fra Home.

Men måske er der håb forude. Spar Lolland har oprettet en lånepulje på 100 millioner til virksomheder, der vil give omåret flere arbejdspladser.

 


Nyhedsoverblik