Mindst 2 uger før navne offentliggøres

En ny stor fyringsrunde venter forude for de ansatte på Vestas i Nakskov, hvor hver anden skal fyres. Meldingen var noget, der satte sit præg på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag offentliggjorde Vestas, at 1275 medarbejdere skulle fyres i Danmark - 315 i Nakskov. Det er en del af en fyringsrunde, hvor 1900 fyringer venter i Nordeuropa.

De ansatte i Nakskov har fået at vide, at der går mellem 14 dage og en måned, inden de kan få at vide, hvem der bliver fyret.

Klokken ni onsdag morgen fik medarbejderne i Nakskov meddelelsen om, at næsten hver anden bliver fyret.

Jørgen Surendran og hans kone Geraldine Surendran arbejder begge på Vestas i Nakskov. De havde begge fri og hørte om fyringsrunden i nyhederne onsdag morgen.

- Det var et kæmpe chok, som man slet ikke havde ventet. Nu ved vi ikke, om det er mig eller ham eller dig, de fyrer. Jeg har prøvet de her fyringsrunder to gange før, men der har jeg været lidt mere sikker på, at det ikke blev mig. Men nu ved vi slet ikke noget om, hvem der står i kø, siger Jørgen Surendran, der har arbejdet på Vestas i otte år.

Fyringsrunden var også noget, der blev snakket om uden for fabrikken. På rådhuset i Maribo var det en trist borgmester, der tog telefonen onsdag eftermiddag, da koncernchef Ditlev Engel ringede for at fortælle nyheden.

- Der er gode dage, der er slemme dage, og så er der helt afskyelige dage som i dag. Jeg synes, at det er den værste melding, jeg nogensinde har fået som borgmester, siger Stig Vestergaard (A).

 


Nyhedsoverblik