Det vi har sammen

Galleri: Se verdens største containerskib sejle gennem Storebælt

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 13

Tirsdag eftermiddag sejlede verdens største containerskib under Storebæltsbroen.

Det nybyggede containerskib Mærsk Mc-Kinney Møller sejlede tirsdag eftermiddag under Storebæltsbroen. Kolossen er verden største i sin kategori, og kursen er sat mod havnebyen Gdansk i Polen.

Det gigantiske containerskib, som er ejet af Mærsk-koncernen og opkaldt efter dens afdøde patriark, forlod Sydkorea i midten af juni for at stævne ud på sin jomfrurejse til Europa.

400 meter langt

Mærsk Mc-Kinney Møller er 400 meter langt og 59 meter bredt. Det sejler under dansk flag og har plads til 18.270 containere, hvilket er omkring et par tusinde mere end den hidtidige rekord.

På søndag passerer containerskibet Storebælt i den modsatte retning, og mandag anløber det havnen i Aarhus som den første og eneste havn i Danmark.

19 skibe mere

Containerskibet er et såkaldt Triple-E-skib. De tre E'er står for Economy of scale (stordrift), Energy efficiency (energibesparelse) og Environmentally improved performance (forbedret miljømæssig ydeevne).

Maersk Line får i alt leveret 20 Triple-E-skibe fra det sydkoreanske værft frem til 2015.

Skibene kommer til at sejle på verdens travleste handelsrute og skal fragte varer mellem 8 havne i Asien og 6 i Europa.

Masser af mennesker havder taget opstilling ved molen i Korsør for at se det gigantiske skib passere, og inde i byen var folk sågar kravlet op på hustagene for at få en god udsigt til begivenheden.

/ritzau/

     

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App