Venter i uvished

Tomoko Nielsen, der bor i Rødby, kæmper for at få nyt om sin familie og venner i Japan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tomoko Nielsen hørte om jordskælvet klokken halv otte fredag morgen.

- Jeg blev meget nervøs, og man ved ikke, hvad man skal gøre, fortæller Tomoko.

Tomoko bor på Lolland med sin mand Anders Nielsen og deres søn på 8 år. Hun arbejder som freelancejournalist i Danmark og i udlandet.

Efter mere end en times forsøg, fik Tomoko kontakt til sin mor i Japan.

- Hun sagde, at hun havde det fint, men jeg kunne høre, at hun græd, Og sagde også, at hun var bange, og at det er det værste, hun har oplevet i sit liv. De går rundt med sikkerhedshjelme på, og de sover ikke i nat.

Tomoko Nielsen ved stadig ikke, hvad der er sket med hendes bror, der arbejder inde på Børsen i Tokyo. Hun har forsøgt at ringe til ham utallige gange, men mobilnettet er nede.

Situationen tager hårdt på den lille familie - også den 8-årige søn.

- Det første han sagde, da han hørte det, var: "Er min mormor og morfar så døde nu.", fortæller Tomoko.

- Jeg sagde, at det troede jeg ikke.

Tomoko kæmper videre for at få nyt om sine venner og familie - og indimellem bliver der bedt en lille bøn.

- Jeg beder for, at de har det godt, og at de er i sikkerhed i Japan.


Nyhedsoverblik