Det vi har sammen

Venstre vil vælte randzone-loven på teknikaliteter

Foto: TV ØST

Venstre vil have stoppet forsøget på at skabe grønne zoner langs vandløbene ved at hive forældede vejledninger på banen.

Vejledningen er ikke opdateret

Venstre kaster nu en forældet vejledning på banen i partiets kamp mod de grønne zoner langs landets vandløb.

Partiet kræver nemlig svar fra både miljøminister Ida Auken (SF) og fødevareminister Mette Gjerskov (S) på, hvordan reglerne for randzonerne konkret skal tolkes.

Medlem af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Henrik Høegh (V), kræver nemlig svar på, hvordan adgangsreglerne for offentligheden skal være til randzonerne – og kræver nye kort og vejledninger for jordejerne. Svaret skal falde ved et samråd på Christiansborg i dag.

Det skriver Sjællandske.

Omdiskuterede randzoner

Især landbruget er rasende over de nye regler, der skal sikre et langt bedre miljø i havet omkring Danmark. De mener, at reglerne strider imod grundloven, og især Venstre har kastet sig ind i kampen mod zonerne.

Mange friluftsforeninger bakker dog op om de nye regler, der som ekstra bonus giver offentligheden adgang til megen flot natur.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App