Venstre i Sorø: Fyr direktør

Venstre i Sorø Byråd mener, at børne- og ungedirektøren i kommunen bør gå.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Børne- og ungedirektøren i Sorø Kommune, Flemming Baagø, bærer en stor del af ansvaret for det økonomiske overforbrug på hans område, mener Venstre i byens byråd. Derfor bør kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen fyre ham, lyder det fra Venstre. Det skriver nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

I forrige uge resulterede budgetoverskridelserne i, at lederen af Stenlille Skole blev sagt op, men det er altså ifølge Venstre ikke nok. Den eneste grund til, at han ikke har mistet sit job i denne omgang, mener Venstre, er fordi, at børne- og ungedirektøren i forvejen skal fratræde sin stilling ved årsskiftet.

Sorø Kommune arbejder i øjeblikket på løsninger, der skal forebygge lignende økonomiske problemer på området i fremtiden.


Nyhedsoverblik