Det vi har sammen

Ven: Hans interesser var våben og penge

Foto: TV ØST

Michael Nordblad fortæller i dag om sit venskab med Morten Storm, som angiveligt har været PET-agent og spion i al-Qaeda.

Michael Nordblad har længe undret sig over, hvad der blev af hans gamle ven Morten Storm fra Korsør.

- Nu har jeg fået svaret. Jeg tror, han tænker, at han har gjort et stort stykke arbejde, og at han skal have noget credit for det.

Michael Nordblad og Morten Storm var en del af den samme gruppe af rødder fra Korsør og Slagelse.

- Jeg lagde specielt mærke til hans mod. Det mod, han havde, er der ikke mange unge mennesker, der har, siger Michael Nordblad.

Det var til fester på Motalavej i Korsør, at venskabet startede i 90'erne.

- Hans store interesse var våben og penge. Det var vores fælles interesse. Det var det, der første os sammen.

Michael Nordblad husker Morten Storm som en flink fyr - men også én, som folk havde respekt for. Man skulle ikke træde ham over tæerne.

- Han kunne godt slå fra sig. Han var ikke andet end 16 år, da han slog en fuldvoksen mand ud i ét hug.

Det var i 1997, da Storm var 21 år, at han konverterede til islam. Michael Nordblad har ikke talt med ham siden.

02:23 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App