Velkommen i svinestalden

Kom og se den uredigerede virkelighed, lyder opfordringen fra cirka halvanden hundrede danske svineproducenter, der nu er så trætte af branchens dårlige image, at de inviterer omverdenen indenfor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er alt for nemt at fortælle de dårlige historier om dansk svineproduktion, hvis vi ikke har modet til at invitere omverdenen indenfor og vise virkeligheden og hverdagen åbent frem, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter.

På få dage har over halvandet hundrede svineproducenter tilmeldt sig initiativet. De står nu parat til at tage imod besøgende hjemme i staldene.

- Jeg er sikker på, den bedste måde at gøre op med det meget negative image branchen har fået er at lægge virkeligheden åbent frem og lade folk danne deres egen mening. Derfor er jeg meget glad for den store opbakning, der er både fra landmænd og fra Videnscenter for Svineproduktion til vores initiativ, siger Danske Svineproducenters formand.

Som led i kampagnen får alle tilmeldte svineproducenter tilsendt et skilt, som skal stå ved vejen og opfordre interesserede til at komme på besøg. Oplysninger om, hvem der er tilmeldt, hvor de bor og hvordan man kan komme i kontakt med dem fremgår af kampagnens hjemmeside http://map.danskesvineproducenter.dk

 


Nyhedsoverblik