Vejdirektoratet advarer mod sort is

Foto: TV ØST

Der er risiko for såkaldt 'sort is', hvor vejen ser tør og fin ud, men er spejlglat, advarer vejdirektoratet.

Bilister over hele landet skal passe på fænomenet "sort is" på vejene, og der skal køres ekstremt forsigtigt, lyder meldingen fra Vejdirektoratet.

"Sort is" er smeltet sne på vejene, som er frosset igen, og som så lægger sig som et usynligt istæppe på vejene.

- Det er et farligt fænomen, fordi vejene ser fine og fremkommelige ud. Men de er meget glatte, og derfor skal man køre ekstra forsigtigt, siger vagtchef i Vejdirektoratet Morten Vedersø.

Fredag morgen har der været enkelte glatføreuheld, og Falck melder om hjælp til omkring 100 bilister over hele landet.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App