Det vi har sammen

Fængsel for vejarbejderulykke

Foto: TV ØST

Bilisten, der påkørte tre vejarbejdere i Ringsted i november, er idømt seks måneders fængsel og han er frataget retten til at køre bil i ti år

Bilisten var tiltalt for at køre spirituspåvirket og uden hensyn til vejarbejdet og det glatte føre den 24. november, hvor ulykken skete.

Han fik en dom på 6 måneders fængsel, hvoraf han allerede har afsonet de tre, mens han har siddet varetægtsfængslet. Han blev desuden frakendt retten til at føre bil i ti år

For Anders Krogsgaard Graversen var dommen en ringe trøst. Han fik amputeret nederste del af venstre ben, brækkede to ribben og fik fire delvist åbne benbrud på sit højre ben.

- Et halvt år for at stjæle en anden mands liv. Jeg skal leve med dette her de næste 50 år, velvidende at han kun bliver straffet i et halvt år. Det synes jeg ikke er retfærdig, siger han efter retssagen.

 

Løb fra ulykkesstedet

Ved domsafsigelsen lagde dommeren vægt på en skærpende omstændighed: Efter ulykken løb chaufføren fra ulykkesstedet uden at ringe efter hjælp og efterlod Anders Krogsgaard Graversen og hans kollega, der havde brækket benet ni steder og desuden nu har mistet synet på det ene øje.

Den 32-årige spritbilist forklarede i retten, at han var i chok, da han løb væk, og at han ikke så, at han havde ramt nogen.

Men den forklaring købte retten altså ikke.

03:30 Luk video

Foto: TV ØST

 

Fra TV2 ØST torsdag d. 25.11:

03:00 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App