Det vi har sammen

Varm varme-kartoffel ender i Folketinget

Foto: TV ØST

Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg trækkes i dag ind i sagen om varmeanlægget i Terslev.

Borgerne det dobbelte af landsgennemsnittet for deres varme. Og prisen er nu så høj, at ejendomsmæglerne ikke ønsker at sætte borgernes huse til salg.

Det er virkeligheden for borgerne i Terslev ved Faxe, hvor salget af det lokale fjernvarmeværk til E.ON er blevet til et mareridt.

Værket er grundlæggende set en rigtig dårlig varmeløsning i området - og en gruppe borgere med borgmester Knud Erik Hansen (A) og en række byrødder i ryggen foreslår i dag blandt andet folketingspolitikerne helt at lukke varmeværket, der var en del af den store naturgasplan fra 80’erne.

- Vores vurdering er, at et statsligt indgreb er nødvendigt, da der er tale om et samfundsmæssigt problem, som ikke kan isoleres til nogle få borgere, som er kommet i klemme, skriver Knud Erik Hansen i et brev til Folketinget. Han fastslår, at den nuværende situation har en meget stor negativ betydning for lokalsamfundet.

Den store gæld i selskabet betyder, at borgerne reelt ikke har mulighed for at købe sig ud af selskabet for at etablere deres egen energiforsyning.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App