Varevogne snuppet med 7 tons sodavand ombord

Foto: TV ØST

To varevogne proppet med sodavand er i nat blevet stoppet ved Rødby havn. Bilerne var læsset næsten dobbelt så tungt som tilladt.

Overvægt på henholdsvis 89 og 92 procent kan betyde en stor forskel i en bils bremselængde og stabilitet.

Alligevel så var overlæs som dem to chauffører fra henholdsvis København og Malmø i nat forsøgte at køre igennem Sjælland med.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Mere end 3 ton for meget

De to varevogne kom med færgen onsdag aften klokken 23.45.

Den svenske bil blev kørt af en 53-årig mand fra Malmø. Varebilen var stoppet 3.143 kilo mere ombord, end den maksimalt kan bære. Det svarer til 89% i overlæs. Den 53-årige mand blev sigtet for at køre med overlæs og fik besked om at tilkalde en ekstra bil, så godset kunne blive fordelt.

Ville snyde politiet

Den anden bil blev kørt af en 34-årig københavner. Hans varevogn var også fyldt med sodavand – her var 3.239 kg mere ombord end maksimalt tilladt. Det svarer til 92% i overlæs.

Den 34-årige blev sigtet for at køre med overlæs, og blev bedt om at sørge for en ekstra bil til ladningen.

Ventetiden blev øjensynlig for meget for den 34-årige, for klokken 4.05 forsøgte han at snige sig af sted – stadig med fuldt læs. Han nåede dog kun 400 m væk, før han blev standset på ny – og han blev endnu en gang sigtet for at køre med overlæs.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App