Onsdag morgen var en 16-årig dreng, der i øjeblikket er varetægtsfængslet i surrogat på en lukket institution for unge, stukket af efter eksamen på sin skole i Ringsted.
Drengen havde været til eksamen, og da en lærer bagefter kørte med drengen, så stak han af. Tre timer senere meldte han sig selv på politistationen i Ringsted.
Han blev sigtet for at være stukket af og blev igen anbragt i den lukkede institution. Hvordan eksamen gik, melder historien ikke noget om.