Varebil efterlyses

Politiet efterlyser en blå VW transporter, der kan sættes i forbindelse med indbrud i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Varebilen kan sættes i forbindelse med et indbrud i en tøjforretning i Kindhestegade torsdag den 15. december kl. 6.17, og et indbrud hos en bilforhandler i Østergade mandag 19. december kl. 2.51.

Bilen er stjålet med den tilhørende nøgle ved et indbrud på Ny Holstedvej i Næstved. Det skete tirsdag 13. december.

Bilen er en mørkeblå VW transporter 2,5 TDi varebil med reg.nr. FA93008, som er såkaldte papegøjeplader - altså gule og hvide. Den har 5-egers alufælge, og bagsmækken består af to døre med vinduer, der ikke er tonede. I det rette lys kan man se, at der tidligere har stået "Næstved VVS" på siden af bilen. Bilen har en bule i højre forskærm.

Alle oplysninger omkring bilen bedes gives til Næstved Lokalpoliti på 114 eller direkte til politikommissær Troels Haughsted på 41386300.


Nyhedsoverblik