Det vi har sammen

Var det en flugtbilist?

Foto: TV ØST

En ung pige blev lidt efter klokken otte lørdag aften fundet bevidstløs i en vejsiden i nærheden af Jyderup. Politiet ved ikke, om hun er blevet ramt af en bil.

En ung pige blev ifølge vidner lørdag aften ramt en flugtbilist på Holbækvej i nærheden af Jyderup i Vestsjælland, men politiet tvivler på, at det kan være rigtigt.

En bilist har til politiet forklaret, at han var tæt på at ramme pige, der gik på landevejen efter mørkets frembrud. Da han vendte om for at advare hende, så han en anden bil lave en afvigemanøvre, der hvor pigen befandt sig. Bilisten troede, at den anden bil, som kørte videre, havde ramt pigen. Han tilkaldte derfor politiet, som fandt pigen bevidstløst i vejsiden.

Da pigen ikke har nogen skader, der tyder på en påkørsel, tvivler politiet imidlertid på, at hun kan være blevet ramt af en bil. Hun har dog på en eller anden måde slået både ryggen og hovedet, muligvis ved at falde på nogle sten i vejsiden.

Pigen var tilsyneladende påvirket af alkohol eller stoffer. Hun er under behandling på Holbæk Sygehus, og politiet har endnu ikke kunnet afhøre hende, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App