Rent vand i hanen er for de fleste en selvfølge. Men sådan er det ikke altid i små byer.
For bor man i en lille by, har man tit også et lille vandværk. Et vandværk uden nødplan - uden backup. Borgerne kan ikke gøre andet end at koge deres vand og væbne sig med tålmodighed.
Men det mener Erik Arvin, professor i drikkevand på DTU, der skal laves om på.
- Man skal have nogle backup-muligheder. At man kan tilkoble sig et andet vandværk eller, at man har nogle ekstra vandværker i det pågældende forsyningsområde, siger han.
Krav til lovgivning
I Folketinget er der allerede fokus på drikkevandet. Hele vandsektoren får et eftersyn til efteråret. Den skal moderniseres. Men forsyningssikkerheden har man ikke kigget på. Det vil Christian Wedell-Neergaard (K), formand for Folketingets miljøudvalg, gøre noget ved nu.
- I den pakke, som alle i Folketinget er blevet enige om, har vi ikke spørgsmålet om forsyningssikkerhed med, men det er et passende tidspunkt at komme med det, for så kan vi jo rejse det som krav, og det vil jeg gøre, siger han.
Borgerne betaler
Det skal altså være lovpligtigt for vandværkerne at have en nødplan. Det koster penge, og regningen ender hos borgerne.
- Nu har vi jo lavet en ny aftale om vandværkerne, og der hersker "hvile i sig selv princippet" fortsat. Og det betyder i sidste ende, at det er forbrugeren, der kommer til at betale, siger Christian Wedell-Neergaard (K).
Miljøstyrelsen nedsatte i slutningen af juni en arbejdsgruppe. Den kommer med sine anbefalinger i slutningen af 2007.